Derfor skal du vælge et eternittag

Eternittaget er for alvor begyndt at vinde frem som den foretrukne tagtype rundt omkring i de danske byer – og det er altså ikke uden grund. Eternittaget er nemlig kendt for sin gode kvalitet og styrke, hvilket betyder at man som forbruger kan få et stærkt tag til en god pris. I denne artikel går vi i dybden med eternittaget og dets fordele og ulemper.

Fordele ved et eternittag

Der er generelt mange fordele ved et eternittag. For det første er det en tagtype, der holder i typisk 30 år. Det skyldes tagets egenskaber i form af styrke og kvalitet. Det er virkelig et tag, der er velegnet til vores danske vejrforhold.

For det andet er det også en af de lidt billigere tagtyper. Det koster helt ned til 500 kr. pr. Kvadratmeter, og så er det også et tag, der er nemt at lægge for håndværkerne, hvilket afspejler sig i udgiften til håndværkerne i sidste ende.

For det tredje vil du opleve gode energibesparelser, når du skifter til et nyt eternittag – især hvis du har et ældre og utæt tag. Eternittaget regnes nemlig for at være 100 % tæt, så hvis der er almindeligt gode isoleringsforhold i boligen, så vil taget være godt for indeklimaet og varmeregnskabet.

For det fjerde er det et tag, der designmæssigt passer godt til vores skandinaviske boligstil, og så fås det i mange flotte farver, som du helt selv kan vælge.

Ulemper ved et eternittag

Der er dog nogle enkelte ulemper ved et eternittag. For det første skal der ved denne tagtype tages hurtig hånd om skader, da du ellers risikerer at få fugtproblemer relativt hurtigt. Det er derfor en god idé at tage et kig på taget regelmæssigt for at sikre, at det holder tæt.

For det andet så kræver det også løbende vedligeholdelse i form af en tagrensning. Der kan ellers hurtig sætte sig mos og alger, som kan skade taget. Det er dog ikke en ulempe, der kun gælder eternittag, men gælder ved de fleste tagtyper.

Eternittaget har også tidligere haft et dårligt ry i forhold til asbest. Sådan er det dog ikke mere. Der er nemlig ikke asbest i moderne eternit. Du skal derfor ikke vælge eternittaget fra, hvis du er bange for at der er asbest i taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *