Gør hjemmet klar til vinter

Vinteren er mange ting – om du mangler at skifte til vinterdæk eller har firma og skal informere om særlige vinteromstændigheder, så er der meget, der skal gøres.

Vinteren i Danmark er uforudsigelig, men ofte relativ mild. Mange har tendens til at undervurdere, hvad der skal gøres, så her er nogle gode råd til, hvad du skal huske på.

Hvis du har firma i hjemmet

Hvis du er selvstændig eller har et mindre firma ved siden af dit dagjob, så er det godt at informere dine kunder, hvis der er nogle særlige omstændigheder i vintertiden. Hjemmesider hvor du kan download WordPress kan hjælpe dig med det, hvis du ikke er så habil på lige netop den front selv.

Hvis du har et firma og opererer ud fra dit hjem (for eksempel som massør eller andet helse-orienteret, kunstner eller andet), er det vigtigt at sørge for, at eventuelle klienter kan komme frem. En glat indkørsel eller glatte trapper kan blive et større problem, end du måske forventer.

Privat

Det hele står og falder naturligvis med privaten.

Hvis du har børn, så er det godt at tjekke deres (og dit eget!) vintertøj igennem, inden sæsonen begynder. Hvis der er hul i flyverdragter eller vinterjakker, så kan man få dem billigere udenfor sæsonen – uanset hvad, så er det træls at opdage det på årets koldeste dag!

Vinterdæk skal på bilen i starten af sæsonen, inden frosten kommer. Så kører du sikkert på vejene i de kolde morgener, og mindsker risikoen for uheld betragteligt. Helårsdæk kan være fine, men hvis man vil vide sig helt sikker i tilfælde af sne eller glatte veje, så er det vinterdæk, man vil have fat i.

Har du brændeovn, så kan det være rart at fylde op med brænde inden vinteren virkelig går i gang. Når der er rift om varerne, bliver det pludselig dyrt – og det er ikke spor behageligt at løbe tør for brænde midt i januar, når frosten virkelig bider.

Dette er værd at huske om haven

Hvad end du har en landsbyhave eller et par krukker på din altan, så er det godt at sikre sig, at det, der skal klippes ned for vinteren, er blevet klippet ned. Nogle planter overvintrer ganske fint udenfor, men andre kan ikke tåle den mindste frost.

Man kan desuden udnytte de sidste efterårsdage og den første vintertid til at få haveaffaldet væk. Så er der ingen blade, der sidder i vejen, og mens rødderne ligger i dvale, kan du klargøre dem til foråret. Så har du mindre at gøre, når varmen vender tilbage.

Fuglekugler og andet mad kan være fristende at have i haven, så man kan se de fine dyr på de grå dage. Men pas på med ikke at hænge fuglemad for tæt på jorden: Det kan tiltrække rotter eller andre uønskede skadedyr, for ikke at tale om katte, der kan se det som en gratis fuglebuffet. At hænge fra træer eller nogle meter over jorden er det bedste, du kan gøre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *