Der er mange muligheder for at energioptimere dit gamle hus. Du kan f.eks. efterisolere lofter og ydermure, skifte til nye vinduer og døre eller kigge på den gamle varmekilde. Der kan være mange penge at spare ved at skifte det gamle oliefyr ud med varmepumpe eller fjernvarme.
Vælger du at energioptimere dit hus, er det en investering, som du vil få igen over de næste mange år. De forskellige tiltag vil hurtigt kunne mærkes på varmeregningen, men det kan også være en bekostelig affære at få nye vinduer, efterisolere eller skifte varmekilde. Heldigvis kan du benytte håndværkerfradraget til alle dine energioptimerende tiltag. Med håndværkerfradraget kan du trække håndværkerens løn fra i skat på din årsopgørelse.
Få flere penge mellem hænderne
Håndværkerfradraget har til formål at få flere mennesker til at tænke energioptimering ind i boligen. Der er nemlig både penge at spare for den enkelte husejer, men også udsigt til en kollektiv besparelse på klimafronten. Vi skal nemlig reducere vores forbrug at fossile brændstoffer, og her handler det bl.a. om at bruge færre ressourcer i dag end i går.
Du kan også bruge håndværkerfradraget i forbindelse med skift af varmekilde. Skifter du f.eks. fra et oliefyr til fjernvarme, kan du både få fradrag for forsyningsselskabets timeløn og for vvs’erens timeløb, når det nye system skal sluttes til. Har du brug for at finde en vvs’er, der kan hjælpe dig med at tilslutte din nye varmekilde, så kan du finde en oversigt over vvs i nærheden af dig lige her.
Huset bliver mere værd
Som tidligere nævn er energioptimering en investering for fremtiden, men du kan faktisk også få valuta for din investering ganske hurtigt. Har du fået foretaget omfattende energioptimering af din bolig, kan du nemlig få foretaget en ny vurdering af dit hus.
Har du fået skiftet vinduer, fået efterisoleret boligen eller skiftet den gamle varmekilde ud med en ny, kan dit hus få en bedre energimærkning, og dermed en højere vurdering. Investeringen i energioptimeringen, kan således give dig en højere friværdi – penge som du eventuelt kan geninvestere i dit hus, eller anvende til at lægge dine lån om.
Skriv et svar